Palle Sørensen: Den firdobbelte politimorder og myten om 4,0

De fleste danskere kender historien om Palle Sørensen, der på en septembernat i 1965 dræbte fire politibetjente på Amager. Men færre kender til, at drabene førte til omfattende ændringer i politiets udrykningsprocedurer.

Dræbte politibetjente: 4 •
Alder ved drab: 38 år •
Dom: Livsvarig fængsel (1966) •
Dødsår: 2018

Seks centrale fakta om Palle Sørensen – et mønster af en forbryderbane, der kulminerede på en nat i 1965.

Hvor længe var Palle Sørensen i fængsel?

Palle Sørensen blev idømt livsvarig fængsel den 18. marts 1966 i Østre Landsret, en dom der senere blev stadfæstet af Højesteret i august samme år (DR). Han skulle afsone i Horsens Statsfængsel, og først efter næsten 33 år blev han benådet.

Ifølge TV 2 havde han afsonet præcis 32 år, 7 måneder og 15 dage, da han blev løsladt. Politimuseet oplyser, at benådningen fandt sted 4. maj 1998 (Politimuseet).

Hvornår blev Palle Sørensen løsladt?

Palle Sørensen blev løsladt i forbindelse med benådningen den 4. maj 1998. Han havde da siddet i fængsel i mere end 32 år for drabene på de fire betjente (Politimuseet).

Hvornår blev Palle Sørensen benådet?

Benådningen blev givet af justitsministeren den 4. maj 1998. Det skete efter anbefaling fra fængselsmyndighederne, vurdering af hans opførsel og den lange afsoningstid. Kilderne er enige om benådningsdatoen (Politimuseet, TV 2).

Implikationen: Sagen illustrerer den spænding mellem straf og rehabilitering, der kendetegner livstidsdomme.

Hvor mange slog Palle Sørensen ihjel?

Palle Sørensen dræbte fire politibetjente den 18. september 1965 på Amager. Ofrene var Gert Søndergaard Harkjær, Henning Skov Hansen, Elmer Gert Jeppesen og Aksel Dybdal Andersen – alle unge betjente i 20–30-årsalderen (Politimuseet).

Drabene skete under en flugt i en stjålen bil. Ifølge Politiken affyrede Sørensen 12 skud fra en Browning-pistol mod betjentene.

Hvem dræbte 4 politibetjente?

Palle Sørensen er den eneste gerningsmand, der har dræbt fire politibetjente i Danmark i ét sammenhængende hændelsesforløb. Sagen er unik i dansk politihistorie (Politimuseet).

Implikationen: Sagen står som det blodigste angreb på dansk politi i fredstid. Det satte gang i en reformbølge, der stadig mærkes i dag.

Hvorfor må man ikke sige 4,0 til palle?

Myten om “4,0” er en af de mest sejlivede politihistorier i Danmark. Ifølge myten må man ikke nævne tallet 4,0 i radiokommunikation, fordi det var koden, der blev brugt, da Palle Sørensen dræbte de fire betjente. En overtro blandt politifolk siger, at det bringer ulykke (Politimuseet).

Der findes dog ingen officiel dokumentation for, at koden nogensinde har været brugt sådan. Myten lever videre som en intern vandrehistorie i politiet, hvor den fungerer som et varsel om respekt for faldne kolleger.

Implikationen: Myten lever videre som en påmindelse om respekt for faldne kolleger.

Hvad var Palle Sørensens baggrund og tidligere forbrydelser?

Før den fatale nat i 1965 var Palle Sørensen allerede en erfaren kriminel. Han var født i 1927 og havde siddet i fængsel i 11 år for en serie af berigelsesforbrydelser på Amager og i København (Politimuseet).

Hvorfor var Palle Sørensen på flugt?

Palle Sørensen og en medtiltalt stod bag 14 tyverisager i perioden 16. maj til 18. september 1965, samt ulovlig våbenbesiddelse (Politimuseet). Da politiet forsøgte at standse den stjålne bil, åbnede Sørensen i panik ild. Drabene var ikke planlagte, men følgen af en desperat flugt.

For politiet blev sagen et skrækeksempel på, hvad der kan ske, når en kriminel med lang fængselserfaring møder myndigheder med forældede udrykningsrutiner.

Hvordan påvirkede Palle Sørensen dansk politi?

Drabene på Amager førte til omfattende ændringer i politiets udryknings- og sikkerhedsprocedurer. Ifølge Politimuseet blev der indført nye regler for, hvordan betjente skulle nærme sig mistænkte i køretøjer, og der blev set på bevæbning og brug af skudsikre veste.

En museumsleder udtaler, at Palle Sørensen “forandrede dansk politi for altid” (Sjællandske Medier). Sagen var et vendepunkt, der gjorde politiet mere beredt på voldsomme konfrontationer.

Implikationen: Sagen førte til varige ændringer i politiets beredskab.

Tidslinje: Palle Sørensens forbrydelse og straf

• 18. september 1965: Fire politibetjente dræbt under flugt på Amager (Politimuseet)
• 18. marts 1966: Dom i Østre Landsret – livsvarig fængsel (Politimuseet)
• August 1966: Højesteret stadfæster livstidsdommen (DR)
• 4. maj 1998: Benådet efter 32–33 år (Politimuseet)
• 2018: Palle Sørensen dør, 90 år gammel

Tidslinjen viser et langt forløb fra drab til benådning.

Bekræftede fakta og uklarheder

Hvad dette betyder: Selv med en højprofileret sag som denne er der huller i den offentlige viden. For historikere og politifolk er de uklarheder lige så vigtige som de bekræftede fakta – de viser, hvor svært det er at få fuld klarhed, når myndigheder ikke udleverer alle interne papirer.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret læsning

• Omar El-Hussein: Terrorangreb, død og konsekvenser
• Kim Kliver: Venstre-spidskandidat i Solrød og politiinspektør

For dansk politi står Palle Sørensen som et mørkt kapitel, der tvang et system til at ændre sig. Når historien om “4,0” stadig hviskes i radiokanaler, er det ikke kun overtro – det er en påmindelse om, at risikoen er virkelig, og at fire unge betjente betalte den ultimative pris. For betjente i Danmark er lektionen klar: Vær beredt, eller betal konsekvensen.