Omar El-Hussein er et navn, der for mange danskere stadig vækker stærke minder om en af de mørkeste weekender i nyere tid. I løbet af 36 timer i februar 2015 sårede og dræbte han mennesker i to angreb i København, før politiets aktionsstyrke stoppede ham. Men hvem var han, og hvordan endte han på den anden side af loven? Her følger et samlet overblik over hans liv, angrebene og de juridiske efterspil.

Fødselsdato: 11. september 1992 · Dødsdato: 15. februar 2015 · Antal dræbte i angrebene: 2 · Antal sårede i angrebene: 5 · Sted for terrorangreb: Krudttønden og den jødiske synagoge i København

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
  • Omar Abdel Hamid El-Hussein blev født 11. september 1992 i Vordingborg (Wikipedia)
  • Han døde 15. februar 2015 i København efter at være blevet skudt af Politiets Aktionsstyrke. (Wikipedia)
  • Han stod bag terrorangrebene ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København i februar 2015. (Wikipedia)
  • To personer blev dræbt, og fem blev såret i angrebene. (Wikipedia)
2Hvad der er uklart
  • Den præcise radikaliseringsproces og dens varighed er ikke fuldt dokumenteret.
  • Om der var medgerningsmænd eller medvidere, er ikke endeligt afklaret.
  • Det er uklart, hvorvidt en mindre dødelig politiaktion havde været mulig.
3Tidslinjesignal
  • Angreb på Krudttønden 14. februar 2015.
  • Angreb på synagogen og død 15. februar 2015.
  • Anklagemyndigheden vurderede i januar 2016, at politiets skud var lovlige.
4Hvad der kommer næst
  • Retssagen mod fire mænd med tilknytning til terrorangrebet.
  • Debat om radikalisering i danske fængsler og forebyggelse.
  • Offentliggørelse af dokumentaren om Omar El-Husseins liv og radikalisering.

Hvem var Omar Abdel Hamid El-Hussein?

Omar Abdel Hamid El-Hussein blev født den 11. september 1992 i Vordingborg, Danmark (Wikipedia). Han voksede op i et almindeligt hjem i Vordingborg, men hans ungdom blev præget af kriminalitet. Moren stod først frem i 2020 for at fortælle om sin søn, men da interviewet ikke er offentliggjort med en verificeret kilde, forbliver detaljerne om hans tidlige liv sparsomme.

El-Husseins straffeattest viser et mønster af vold og våbenbrug længe før terrorangrebene. Han blev blandt andet dømt for vold og ulovlig våbenbesiddelse, hvilket fik myndighederne til at følge ham tæt. Den 30. januar 2015 blev han løsladt fra fængslet – kun få uger før angrebene.

Analysen af hans liv peger på en kombination af personlige problemer, kriminel løbebane og en gradvis radikaliseringsproces, der tilsammen formede den handling, han udførte i februar 2015.

Hvad skete der ved terrorangrebene på Krudttønden og synagogen?

Angrebet på Krudttønden den 14. februar 2015

Den 14. februar 2015 angreb Omar El-Hussein kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København, hvor en debat om kunst og blasfemi var i gang. Han åbnede ild og dræbte dokumentarinstruktøren Finn Nørgaard samt sårede fire betjente (Wikipedia om skyderierne). Angrebet blev afbrudt, da El-Hussein flygtede fra stedet.

Angrebet på den jødiske synagoge den 15. februar 2015

Næste morgen, den 15. februar, angreb han den jødiske synagoge i Krystalgade i Indre By. Her dræbte han den 37-årige vagt Dan Uzan og sårede yderligere to betjente (TV 2). I alt kostede de to angreb to menneskeliv og sårede fem.

Kort sagt: Omar El-Hussein gennemførte to koordinerede angreb på 36 timer, rettet mod henholdsvis en offentlig kulturdebat og et jødisk trossamfund. Angrebene blev efterfølgende vurderet som terrorhandlinger af de danske myndigheder.

Hvordan døde Omar El-Hussein?

Klokken 04.50 om morgenen den 15. februar 2015 – kort efter synagogeangrebet – blev Omar El-Hussein lokaliseret ved Emdrup Sø i København. Ifølge Anklagemyndigheden skød Politiets Aktionsstyrke og dræbte ham, efter at han selv havde åbnet ild mod betjentene.

Der blev afgivet i alt 29 skud mod El-Hussein, hvilket efterfølgende blev genstand for debat og kritik. Anklagemyndigheden vurderede dog i januar 2016, at politiets aktion var lovlig, da El-Hussein udgjorde en direkte fare for betjentenes liv.

Paradokset

Selvom 29 skud kan virke massivt, vurderede myndighederne, at El-Husseins egne skud mod betjentene gjorde en mindre voldsom reaktion umulig. Den juridiske vurdering lagde vægt på den konkrete faresituation, hvor El-Hussein aktivt skød mod politiet.

Hvem skød Omar El-Hussein?

Det var Politiets Aktionsstyrke, der skød og dræbte Omar El-Hussein. Aktionsstyrken blev tilkaldt efter synagogeangrebet, og efter en kort skudveksling ved Emdrup Sø blev El-Hussein ramt og dræbt.

Politiet offentliggjorde efterfølgende, at der var tale om Omar Abdel Hamid El-Hussein, og at han blev betragtet som hovedmanden bag begge angreb. Anklagemyndigheden indstillede i januar 2016, at efterforskningen af skudvekslingen blev indstillet, da betjentene handlede i nødværge.

Hvad dette betyder: Anklagemyndighedens afgørelse satte et juridisk punktum for politiets indgriben, men den efterlod spørgsmål om, hvorvidt en mindre dødelig tilgang havde været mulig. Debatten om politiets brug af dødelig magt fortsatte i kølvandet på sagen.

Hvordan blev Omar El-Hussein radikaliseret?

El-Hussein var kendt af PET, og han afsonede en fængselsstraf for grov vold, før han blev løsladt den 30. januar 2015. Ifølge Justitsministeriets evaluering skete hans radikalisering i høj grad under opholdet i fængslet, hvor han kom i kontakt med ekstremistiske miljøer.

Hans kriminelle baggrund og tidligere voldelige adfærd gjorde ham modtagelig for en militant fortolkning af islam, som han tilsyneladende tilegnede sig i løbet af sin fængsling. Der er dog ikke offentliggjort detaljerede oplysninger om, hvem der konkret påvirkede ham, eller hvordan radikaliseringsprocessen forløb.

Det uafklarede spørgsmål

Uden en uafhængig undersøgelse af radikaliseringsmiljøet i danske fængsler risikerer samfundet at overse mønstre, der kan forhindre fremtidige angreb. Eksperter har efterfølgende peget på behovet for mere viden om, hvordan ekstremisme spreder sig blandt indsatte.

Hvad er dokumentaren om Omar El-Hussein?

Der er lavet en dokumentar om Omar El-Hussein, som kortlægger hans liv, radikaliseringsproces og angrebene. Dokumentaren bygger på optagelser, politirapporter og interviews med personer tæt på sagen. Den har til formål at give et mere nuanceret billede af, hvordan en dansk født mand blev terrorist.

Dokumentaren har været med til at sætte fokus på de samfundsmæssige og personlige faktorer, der førte til angrebene, og den rejser spørgsmål om forebyggelse og integration. Den er blevet vist på danske tv-kanaler og har været genstand for offentlig debat.

Den overordnede konklusion i dokumentaren er, at El-Husseins vej til terror var en kombination af personlige nederlag, kriminalitet og radikalisering, som ikke kan forklares med én enkelt årsag. Den efterlader stadig spørgsmål om, hvorvidt myndighederne kunne have grebet tidligere ind.

Ofte stillede spørgsmål om Omar El-Hussein

Hvem var Omar El-Hussein?

Omar Abdel Hamid El-Hussein (født 11. september 1992, død 15. februar 2015) var en dansk terrorist, der stod bag terrorangrebene i København i februar 2015.

Hvad skete der på Krudttønden?

Den 14. februar 2015 angreb han kulturhuset Krudttønden under en debat om kunst og blasfemi. Han dræbte dokumentarinstruktøren Finn Nørgaard og sårede fire betjente.

Hvad skete der ved den jødiske synagoge?

Næste morgen angreb han den jødiske synagoge i Krystalgade. Han dræbte vagten Dan Uzan og sårede to betjente.

Hvordan blev Omar El-Hussein dræbt?

Politiets aktionsstyrke skød ham den 15. februar 2015 ved Emdrup Sø, efter at han selv havde åbnet ild mod betjentene.

Hvem var ofrene for angrebene?

Finn Nørgaard og Dan Uzan blev dræbt. Derudover blev fem betjente såret under de to angreb.

Tidslinje over terrorangrebene

  • 11. september 1992: Omar El-Hussein født i Vordingborg.
  • 30. januar 2015: Løsladt fra fængslet efter afsoning for vold.
  • 14. februar 2015: Angreb på Krudttønden.
  • 15. februar 2015: Angreb på synagogen; skudt og dræbt af politiet ved Emdrup Sø.

Omar El-Husseins historie er en påmindelse om, hvordan kriminalitet og radikalisering kan forenes i en farlig cocktail. De juridiske aspekter omkring politiets skud mod ham har sat vigtige præcedenser for fremtidige terrorbekæmpelsesaktioner.