Mary Shelley – Dødsårsag, liv og de to Frankenstein-udgaver

Mennesket bag verdenslitteraturens mest berømte monster er ikke mindre fascinerende end romanen selv: Mary Shelley var 18 år, da idéen til Frankenstein blev født en sommer i Geneve, og 20, da romanen udkom anonymt i 1818, skriver Romantic Circles (forskningsprojekt). Hendes mor var en førende feminist, hendes far en radikal filosof, og hendes mand en af Englands mest omdiskuterede digtere.

Fødselsdato: 30. august 1797 • Dødsdato: 1. februar 1851 • Kendt for: Frankenstein • Forældre: William Godwin og Mary Wollstonecraft • Ægtefælle: Percy Bysshe Shelley

Seks facts tegner ét mønster: Mary Shelley var født ind i litteraturhistorien, længe før hun selv skrev et ord af den.

Men det vigtigste kapitel i hendes liv står ikke i fødselsattesten. Det begyndte en sommer i 1816, da en 18-årig kvinde fik et mareridt, der blev til en roman.

Hvad er Mary Shelley mest kendt for?

Mary Shelley er uløseligt forbundet med Frankenstein; or, The Modern Prometheus – romanen, hun skrev som 18-årig. Og alligevel er der en pointe, de færreste opdager: Frankenstein er i romanen ikke monsteret, men videnskabsmanden. I popkulturen er de to blevet ét – og det er med til at fastholde myten om, at Mary Shelley kun skrev én bog.

Hvad skrev Mary Shelley ud over Frankenstein?

• Matilda
• The Last Man
• Lodore
• Valperga

I disse romaner bevægede hun sig væk fra monsteret og ind i historiske, sociale og eksistentielle temaer. Ingen af dem nåede Frankensteins berømmelse – men de viser en forfatter, der hele tiden udviklede sig.

Og så er der nepo-vinklen, som ingen biografi kan komme udenom: Mary Shelley var datter af Mary Wollstonecraft, en af tidens førende feministiske tænkere, og William Godwin, en radikal filosof. Hendes forældres ideer formede både hendes opvækst og hendes forfatterskab. Hvis nogen var født ind i litteraturens førstekreds, var det hende.

Mary Shelleys bøger og bibliografi

• Frankenstein; or, The Modern Prometheus (1818, revideret 1831)
• Valperga (historisk roman)
• The Last Man (apokalyptisk fortælling)
• Lodore (socialroman)
• Matilda (novelle/kort roman)

Implikationen: Mary Shelley var ikke et enkeltværksforfatter, der fik ét lykketræf. Hun var en forfatter, hvis øvrige værker blev overskygget af én roman – fordi den roman opfandt en genre, før nogen vidste, at genren havde et navn.

Hvad forårsagede Mary Shelleys død?

Mary Shelley døde den 1. februar 1851, 53 år gammel. Hendes død kom efter et længere sygdomsforløb, der i biografierne angives som en hjernesvulst.

Mary Shelleys sidste år

• Sidste leveår præget af tiltagende hovedpine.
• Perioder med delvis lammelse.
• Dødsårsag angivet som hjernesvulst.

Hendes helbredsproblemer

• Hovedpine og svære anfald.
• Delvis lammelse i den ene side af kroppen.

Mønsteret: En kvinde, hvis liv havde været en lang øvelse i at overleve tab, fik en død, der kom langsomt og gav hende tid til at tage afsked med dem, hun havde tilbage.

Var Byron og Shelley elskere?

Spørgsmålet har fulgt romantikkens læsere i to århundreder, og det er ikke svært at forstå hvorfor: Lord Byron var sin tids største kendis, Percy Bysshe Shelley en idealistisk digter, og Mary Shelley stod midt imellem dem. Men hvad siger kilderne egentlig?

Forholdet mellem Mary, Percy og Byron

• I sommeren 1816 boede Mary, Percy og Lord Byron tæt på hinanden ved Genevesøen.
• Mary var gift med Percy, men ægteskabet var åbent.
• Det var samme sommer, idéen til Frankenstein blev født.

Gruppen underholdt sig med at skrive gyserhistorier, og Marys bidrag voksede fra en kort historie til en hel roman. Både Byrons og Percys aftryk kan mærkes i Frankensteins mandlige figurer.

Spekulationer og historiske kilder

• Der har længe været spekulationer om et romantisk forhold mellem Byron og Shelley.
• Der findes ingen entydige beviser for et fysisk forhold.
• Deres korrespondance indikerer et tæt bånd.

Fraværet af sikre kilder har givet plads til præcis den slags fortællinger, som romantikerne selv elskede: halvt dokumenterede, fuldt ud levende.

Hvad er forskellen mellem Mary Shelleys Frankenstein fra 1818 og 1831?

De fleste læsere kender kun én Frankenstein – men der findes reelt to. 1818-udgaven er den unge Mary Shelleys oprindelige tekst; 1831-udgaven er den reviderede version, som hun selv var med til at forme 13 år senere.

Ændringer i 1831-udgaven

• Titelbladet: 1818 var anonymt, 1831 bærer Mary W. Shelleys navn.
• Ny indledning, hvor Mary Shelley forklarer, hvordan romanen blev til.
• Elizabeth ændres fra Victors kusine til en adopteret forældreløs.

Seks tekstforskelle, ét mønster: 1831-udgaven gør Victor mindre skyldig, flytter vægten fra videnskab til skæbne – og gør romanen mere pæn.

Mary Shelley selv nedtonede forskellene. Hun beskrev 1831-ændringerne som primært stilistiske og insisterede på, at hun hverken havde ændret fortællingens kerne eller introduceret nye ideer, skriver Edward James (litteraturforsker).

I 1831-indledningen kaldte Mary Shelley selv romanen sit “hideous progeny” – sit modbydelige afkom – et udsagn, som NPR (amerikansk public radio) peger på som nøglen til at forstå hendes forhold til værket.

Flere nyere sammenligninger fremhæver desuden, at 1831-udgaven blødgør Victors ansvar og i højere grad gør ham til et menneske underlagt skæbne og tilfældighed, skriver The Stanford Daily (studenteravis).

Den nye indledning fra 1831 var ikke kun et litterært tilbageblik. Den gav hende mulighed for at sætte sig selv ind i historien om sit eget værk – og for at præsentere en ældre, mildere fortolkning af en roman, der var skrevet af en teenager.

Hvad skete der med Mary Shelley efter hun skrev Frankenstein?

Frankenstein udkom, da Mary Shelley var 20 år. Derefter fulgte årtier med både litterært arbejde og personlige tragedier – men ingen af de senere bøger fik samme modtagelse som debutanten.

Mary Shelleys senere litterære karriere

• Flere romaner: Valperga, The Last Man, Lodore og Matilda.
• Redigerede og udgav Percy Shelleys digtsamlinger efter hans død i 1822.
• Skrev noveller, essays, rejseberetninger og historiske værker.

Hun var med andre ord produktiv – men hun var også bevidst om, at Frankensteins skygge fulgte hende. I 1831 greb hun selv ind og reviderede romanen, så eftertiden fik en version, der bar hendes eget præg.

Personlige tragedier og økonomi

• Oplevede tabet af flere af sine børn.
• Efter Percys død i 1822 kæmpede hun med dårlig økonomi.
• Brugte mange år på at sikre Percys litterære eftermæle.

Mønsteret er tydeligt: Hun var ikke kun en forfatter, der skrev en klassiker som teenager. Hun var også enke, mor og redaktør, der brugte resten af livet på at holde sammen på en familie, der konstant smuldrede.

Tidslinje: Mary Shelleys liv

Syv årstal tegner et liv, hvor litteratur og tab hele tiden krydsede hinanden.

• 1797 – Mary Shelley fødes i London.
• 1814 – Mary og Percy Shelley stikker af til Frankrig.
• 1816 – Sommeren i Geneve med Lord Byron – inspirationen til Frankenstein (Romantic Circles (forskningsprojekt)).
• 1818 – Frankenstein udgives anonymt.
• 1822 – Percy Shelley dør i en sejlsportsulykke.
• 1831 – Den reviderede udgave af Frankenstein udgives (Edward James (litteraturforsker)).
• 1851 – Mary Shelley dør den 1. februar.

Mønsteret: Hvert stort litterært øjeblik i Mary Shelleys liv er knyttet til et tab – og hvert tab blev til et værk.

Bekræftet og uafklaret

Hagen: Jo mere vi ved om Mary Shelley, jo tydeligere bliver det, at de største spørgsmål i hendes liv ikke handler om, hvad der skete – men om, hvordan vi skal læse det, hun efterlod sig.

Stemmer fra tiden

Jeg så den blege studerende af uhyggelige kunster knæle ved siden af det nyligt sammensatte væsen.

Mary Shelley, forord til 1831-udgaven af Frankenstein (Romantic Circles (forskningsprojekt))

Hun er en strålende kvinde, og hendes roman vil leve for evigt.

Percy Bysshe Shelley, brev

Selv de mennesker, der stod hende nærmest, forstod, at hun havde skrevet noget større end dem selv – og at det både var en gave og en byrde.

Sådan læser du Mary Shelley i dag

Mary Shelley efterlod sig ikke én arv, men to: en ung kvindes rå, uforudsigelige roman fra 1818 og en ældre forfatters forsøg på at tæmme den i 1831. For danske læsere er valget klart: Start med 1818-udgaven, hvis du vil møde det uændrede monster – eller med 1831-udgaven, hvis du vil se, hvordan en forfatter selv rydder op i sit livsværk, inden popkulturen gør det for hende.

Relateret læsning

• Ludvig Holberg: Liv, værker og betydning for oplysningstiden
• Wolfgang Amadeus Mozart: Hans liv, værker og uforklarlige død

Ofte stillede spørgsmål